Af Oliver Repenning, repenning.dk
Jeg blev lidt ud af det blå bedt om at lave et blog indlæg til MyMission. Første tanke var, at ikke havde en fjerneste idé om hvad jeg skulle skrive, men jeg vil gerne benytte lejligheder til at fortælle om min tilgang til både innovation og arrangementet d. 1. april.
Jeg har meldt mig ind i MyMission, og deltager i arrangementet d. 1. april fordi jeg håber at finde ligesindede – ja, jeg håber at finde folk med ja hatten på... Mest af alt fordi jeg undres over hvor mange steder man møder et nej, og hvor mange folk man møder der ikke anerkender vigtigheden af det sprog vi bruger når vi taler innovation og nye idéer – jeg tror på, og har ved flere lejligheder oplevet, hvordan den måde vi taler tingene på, skaber den virkelighed vi handler ud fra. Nykredit fortalte os engang, på den lidt familien-Danmark-agtige måde, at det er det nye der er spændende - det der driver os mennesker, og det, der får os til at stoppe op, overgive os og bare tænke ”wow!” Men bare fordi vi er enige om, at det er er nyt er spændende, betyder det ikke nødvendigvis at alt nyt er godt nyt. Omvendt er intet nyt hverken nyt eller spændende, så det handler om at finde hvordan vi kan skabe noget nyt med substans.
I min optik har vi i Danmark et problem fordi vi ikke taler samme sprog. Vi forstår godt nok hinanden, og vi taler alle om de samme fluffy værdier innovation, forandring mv., men substansen mangler, fordi vi taler om det samme uden at forstå hinanden. Derfor render der også så mange propelhatte rundt og taler innovation, buzzword og nye idéer uden at det betyder meget mere end en lille prut i en storm...
Derfor er der brug for MyMission, og derfor er der brug for dig, mig og alle de andre, så vi kan få fokus på den rigtige innovation og de rigtige gode ideer – først når vi får skabt et fælles sprog om innovation, kan vi samle i stedet for at sprede, og om vi kalder det 2.0 eller 3.0 er ligegyldigt, for så kan vi skabe innovation som ændrer, skaber værdi og gør en forskel både for dig, mig og samfundet...
onsdag den 18. marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar